Job i firmaet

H.C. Andersens Flyttefirma er stedet for dig med et større overblik!

Vi søger løbende nye flyttemænd! Send en ansøgning, hvis du kan se dig selv være en del af et energisk team.

Maksimal kundetilfredshed

Over 700 perfekte anmeldelser

  1. Forside
  2.  » Job som flyttemand

Job som flyttemand

Et job som flyttemand byder på en meget alsidig hverdag, hvor der arbejdes hårdt rent fysisk, og hvor der på en almindelig arbejdsdag mødes mange forskellige mennesker. Alt lige fra en stor erhvervskunde til en familie, der skal flytte i deres første hus. Derfor er det vigtigt at være særdeles serviceminded, og kunne lide at tale med folk, man kommer ud til. En god flyttemand kan sætte sig ind i kundens situation og ønsker -og formår, at fremstå professionel selv i udfordrende situationer. Uanset om det er en stor eller mindre flytning, der skal foretages.

Hvad indebærer et job som flyttemand?

Et job som flyttemedarbejder indebærer planlægning og kræver, at man kan bevare overblikket. En god flyttemand fungerer som flyttekonsulent, og kan rådgive og vejlede kunden forud for en flytning. Her sætter flyttemedarbejderen sig ind i hvilke services der kan passe til kunden; hvor mange flyttekasser skal der bruges til nedpakningen, og skal kunden selv stå for denne? Eller er det noget flyttemanden skal klare? Skal der måske købes en samlet pakke, hvor flyttefirmaet står for hele flyttearbejdet? Her udfordrer jobbet som flyttemand også som salgskonsulent.

Jobbets indhold

Et job som flyttemand har også andre afskygninger, som f.eks. rengøring af fraflyttede hjem eller kontorlokaler, som chauffør ved flyttetransport osv. Hos H.C. Andersens Flyttefirma sælger vi skræddersyede flytninger til både private og erhverv, så et job som flyttemand hos os vil aldrig blive kedeligt!
Hos H.C. Andersens Flyttefirma i København og Odense, går vi op i at vores flyttemænd er glade for deres job og trives. Derfor har vi en god indbyrdes omgangstone, og vi sætter aldrig nye flyttemænd på et job, de endnu ikke er klar til, eller føler sig sikre i. Vi har de rette redskaber, der giver flyttemedarbejderen de nødvendige midler til at beskytte sin ryg ved tunge løft, og dermed undgå unødige skader, mens de er på arbejde. Vi går op i vores medarbejderes ve og vel, når de er på job som flyttemand.

Lidt om dig

  • Du er uddannet flyttemand, og måske har du allerede et par års erfaring.
  • Du kan rådgive kunderne om både æstetiske og praktiske valg.
  • Du taler og forstår dansk, og ideelt også gerne engelsk.
  • Du er imødekommende og god til at tale med nye mennesker.
  • Du kan arbejde selvstændigt og holde styr på alle papirer fx. arbejdskort, aftalesedler m.m.
  • Du skal være samarbejdsvillig og imødekommende.
  • Du er mødestabil, dvs. du dukker op til den aftalte tid, både til møder med os og med kunderne.
  • Du sætter en ære i at udføre et arbejde af høj kvalitet og er meget grundig.
  • Du har gerne kørekort B.

Hos os kan du se frem til

  • En god overenskomst og akkordbaseret løn.
  • Gode ansættelsesvilkår.
  • En høj grad af ansvar og tillid, du vil bl.a. blive tiltroet at godkende og underskrive kontrakter.
  • Firmabil.

H.C. Andersens Flyttefirma opfordrer alle uanset køn, religion, etnicitet eller seksualitet til at søge, hvis de har de ovennævnte kvalifikationer og er interesserede.

Vær opmærksom på at vi pga. GDPR-reglerne sletter din ansøgning efter seks måneder, så hvis du ikke har hørt fra os inden da, skal du sende os en ny ansøgning, hvis du stadig er interesseret i at arbejde hos os.

Hvis du er interesseret i jobbet, så send dit CV og en ansøgning til info@hc-a.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Job som flyttemand

Brænder du for at eje og vækste din egen virksomhed?

Har du gåpåmodet og ambitionerne i orden? Drømmer du om at administrere din egen virksomhed, hvor du kan fokusere på dine spidskompetencer frem for webudvikling, marketing og vækstplaner? Kan du svare ja til disse spørgsmål, er du lige præcis den franchisetager, vi søger hos H.C. Andersen Koncernen.

Du får friheden til at drive din egen forretning, så håndterer vi alt det omkringliggende. Gør som mange andre entreprenører og find din fremtidige virksomhed på H.C. Andersen Koncernens hjemmeside. Sammen opnår vi succes!